H. C. Andersen: Mit livs eventyr - læst af Erik Mørk (1975)

H.C. Andersen slutter sin selvbiografi med: “Hvad jeg vilde og stræbte at opnaae, er her klarligt udtalt! Mit Livs Eventyr indtil denne Time ligger saaledes nu oprullet for mig saa rigt, saa smukt, saa fortrøstende! -selv af Ondt kom Godt, af Smerte kom Glæde, en tankedyb Digtning, ; jeg kunde ikke digte den saa. Jeg føler mig at være et Lykkens; Barn! saa Mange af min Tids Ædleste og Bedste ere komne mig; kjærligt og aabent imøde, sjelden er min Tillid til Mennesken ej bleven skuffet! de bittre, tunge Dage havde ogsaa i sig Spiren til; Velsignelse! hvad Uret jeg troede at lide, hver Haand, som greb; tungt ind i min Udvikling, bragte dog sit Gode. I vor Fremskriden mod Gud fordunster det Bittre og Smerteo lige, det Skjønne bliver tilbage, man seer det som Regnbuen paa den mørke Sky. Menneskene dømme mig mildt, som jeg l mit Hjerte dømmer dem, og de ville det! et Livs Bekjendelser har for alle Ædle og Gode en Magt af Skriftemaalets Hellig.; hed; trygt giver jeg mig hen. Aabent og tillidsfuldt, som sad jeg iblandt kjære Venner, har jeg her fortalt mit Livs Eventyr.“